Firma-flop

Jeg var til firmafest i lørdags, med ca 50 kollegaer. Der var lejet lokale, bestilt mad, og lejet jukeboks (!). Umiddelbart er der jo lagt op til en rigtig god aften, men jeg må huske ikke at tage glæderne på forskud til en anden gang.

1. Maden var .. ok. Eller rettere sagt, det kunne spises, hvis man var altædende. Hvilket jeg bestemt ikke er, så den store festmiddag jeg havde glædt mig til, blev en tør bagt kartoffel og et stykke brød. Og god mad hører altså også til en god fest!

2. Jukeboksen var vildt oldschool med neonlys og lava-lampe-agtige bobler. Musikken passede ligesom til det gamle tema, bortset fra en enkelt now-music cd eller to. Så aftenens soundtrack var en blanding af Kim Larsen, schlagerhits og et mix af det værste diskoteksmusik.

3. Underholdning var ærlig talt i en klasse for sig selv. Om det så er godt eller dårligt, kommer vist meget an på typen. Vi skulle lave teatersport, hvor en fem-seks stykker ad gangen skulle op og lave improviseret teater for resten af gæsterne. Jeg selv slap, efter at have løjet mig til en ekstrem sceneskræk, heldigvis. Der var dog nogle der syntes det var ganske fantastisk, og meldte sig frivilligt hver gang. Kender i typen?

4. Drikkervarerne var det klassiske øl-vand mix, og resten måtte man så selv medbringe. Udemærket, bortset fra at de der sad i baren skulle hjem klokken 10, så alle drikkevarer skulle købes inden da. Det forstår virkelig at sætte en dæmper på en fest.

5. En høj promille sætter jo sit præg på folk. Nogle bliver festlige, sjove og snaksalige, hvilket jo er meget fint. Så er der dem der kaster op over alt klokken 11 og bliver sendt hjem. Og så er der sidstnævnte, som må være enhver kvindes rædsel: den berusede ældre kollega, der synes man er ret fantastisk.

"Må jeg lige snakke med dig?"
"øhh, ja"
"jeg vil bare lige sige at jeg synes du ser rigtig godt ud"
"øhhmm." fuldstændig chokeret
"ja jeg håber vi stadig kan være venner på mandag"
"ja, men... jo"
"jeg synes bare du ser rigtig godt ud. Nu er jeg jo godt nok gift, men.."
"ja. det er du"
"men hvis jeg ikke var gift. Ja du skulle ikke gå mange gange rundt om min seng"
... Her er jeg så for skrækslagen til at svare
"nå men, det var bare det jeg ville sige"
"okay. Øhm, jeg skal lige gå. Et eller andet sted hen"
"ja, selvfølgelig. Vi ses smukke"

Efter det vælger jeg så at pakke mine ting, tage min veninde i armen og gå meget langt væk. Det er simpelthen så forkert! Man står sgu da ikke og ligger an på en kollega der er 20 år yngre, og når man så oveni købet er gift. Hvad er det lige der gør, at sådan nogle mænd tror de får nogen som helst godt ud af det? Ad, ad ad ad ad! Jeg er jo skrækslagen for at komme på arbejde i aften. Hvad fanden skal man sige?

Det er hvertfald et sted jeg ikke tager til firmafest mere...